Gratis influenzavaccination:
Den 1. oktober markerer begyndelsen af influenzasæsonen og dermed også lanceringen af det gratis tilbud om influenzavaccination til visse målgrupper. Tilbuddet gælder til og med den 14. januar 2022 – for gravide og personer med medfødt eller erhvervet immundefekt og deres husstand dog til og med 28. februar 2022.
Følgende personer med bopæl i Danmark har ret til gratis influenzavaccination:
- Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
- Førtidspensionister
- Sundhedspersoner
- Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering: –
– hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
– diabetes 1 eller 2
– kroniske lungesygdomme samt påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
– kronisk lever- og nyresvigt
– andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko - Svært overvægtige (vejl. BMI > 35) efter lægelig vurdering
- Gravide i 2. og 3. trimester
- Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt og deres husstand
Personer som ikke er i målgruppen for det gratis tilbud om influenzavaccination, kan som vanligt vaccineres mod privat honorar (200 kr) men først efter den 22. okt. 2021